Hvad betyder alder for lån?
Vi bruger penge på forskellige ting på forskellige tidspunkter i livet. Det siger sig selv, at prioriteter ændrer sig, jo ældre man bliver. For låneudbyderne spiller alder også en vigtig rolle. Det skyldes, at der er andre forventninger til unge menneskers økonomi. F.eks. er kravet for kviklån 20 år i de fleste tilfælde.
Hold øje med minimumsalderen
I Danmark er du myndig som 18-årig. Det er en juridisk betegnelse for at stå på egne ben i lovmæssige sammenhænge. Her bliver du så at sige voksen.
Er du under 18 år, skal du bruge samtykke fra forældre eller værger ved indgåelse af kontrakter. Det gælder f.eks., hvis du får et fritidsjob eller skal have udstedt et pas.
Som mindreårig kan du heller ikke låne penge, hvis ikke en værge underskriver lånedokumentet for dig. Det er dog sjældent relevant, da de fleste teenagere alligevel vælger at låne penge af familie og venner.
Erfaring er vigtig
18-årige får SU og de fleste har prøvet at have et fritidsjob. Måske der også er konfirmationspenge og børneopsparing i spil. Selvom den unge har penge på en konto, har de færreste god forståelse af økonomi. De er vant til, at mor og far tager sig af den slags.
Når alder har betydning ved lån, skyldes det, at udbyderne selvfølgelig er interesserede i at få deres penge tilbage. Man kan ikke komme udenom, at generaliseringer og fordomme spiller en rolle.
Unge mennesker bliver set som mindre seriøse og pligtopfyldende.
Forskelsbehandling er en ting
Selvom myndighedsalderen er den nedre grænse, kan 18-årige ikke vælge frit på alle hylder. Nogle pengeinstitutter kræver endda, at du er fyldt 23 år. Og det gælder som regel, at jo ældre du er, jo højere beløb kan du låne.
Krav om alder er bare et af flere krav, herunder fast arbejde og minimumsindkomst.
De fleste mellem 18 og 23 år er ved at tage en uddannelse og har derfor lav indkomst. Måske der venter en ledighedsperiode efter uddannelse. Det er utrygge vilkår for låneudbyderne.
Det er dog ikke alle banker og online lånevirksomheder, der gør forskel på deres kunder. På hjemmesider der sammenligner lån, kan du se minimumsalderen for de forskellige udbydere.